2012 Max Reserva Carmenere

Chile
Aconcagua Valley
3/4 ltr.
DKK 150,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Duften har toner af brombær, tobak, søde krydderier og peber. Smagen er en kombination mellem Carmenère's fylde og Syrahs tanninstruktur, hvilket giver vinen en flot balance og god kompleksitet. I eftersmagen er der en let tone af egetræ.
Specifikationer
Leverandør
Vina Errazuriz
Land
Chile
Område
Aconcagua Valley
Type/Farve
Rødvin
Årgang
2012
Drue
8% Syrah
92% Carmenère
Dyrkning
Traditionel
Flasker pr. Colli
6
Serveringsforslag
Mørkt kød
Vildt
Oste - milde
Alkohol
14,50%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Karton
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa.

Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn...

Druerne til Max Reserva Carmenère hentes fra tre sektorer af Max-markerne i Aconcagua Valley. Aconcagua Valley strækker sig i en lang stribe fra Stillehavskysten og ind i landet mod Argentina, hvilket medfører, at klimaet varier stærkt fra det lidt kølige ude ved kysten til det varme, tørre indland. Om natten kommer der dog en kølig brise ind fra havet, og den er med til give vinene det karakteristiske indhold af syre og dermed den elegante balance.
Duften har toner af brombær, tobak, søde krydderier og peber. Smagen er en kombination mellem Carmenère's fylde og Syrahs tanninstruktur, hvilket giver vinen en flot balance og god kompleksitet. I eftersmagen er der en let tone af egetræ.
19. marts 2015
92 POINT af James Suckling
19. juni 2014
UGENS VINDER på www.aov.dk - Alt om Vin
"Chile er kendt for at lave harmoniske vine, der rammer forbrugerne bredt. Carmenere er den Chilenske signaturdrue. I mange år høstede man Carmenere i Chile i den tro at det var Merlot. Undersøgelser har siden vist at mange af de planter man troede var Merlot var den røde Bordeaux drue Carmenere."




Vurderet ved tilbudsprisen 100 v/ 2 fl.
16. juni 2014
5 STJERNER af Rolf Madsen i Berlingske
"Selvom Errazuruiz klarer sig blændende ved Berlin Tastings, skal jeg ikke lægge skjul på, at min gane dog foretrækker de "ægte" bordeauxer, som retfærdigvis skal siges koster op mod ti gange så meget.
Men hvorom alting er, så skal det nu ikke tage æren fra Errazuriz, der altid leverer vine af tårnhøj kvalitet. Ja, selv bundniveauet er imponerende højt.
I denne uge har vi smagt deres Ccarmenere Errazuriz Max Reserva til 100 kroner.
Udover et lille støvet og grønt præg, som kendetegner carmenere-druen, finder vi et vidunderligt præg af luksusfad og chokolade, hvilket gør den særdeles charmerende. Alkoholen og frugtsødmen er styret fint, og det klæder Max Reserva.
En stor chilener, der uden diskussion overgår langt det meste bordeaux til prisen.

Let urtet med indslag af grøn peber, solbær, strejf af vanilje og chokolade.
Blød og saftig uden at kamme over.
Meget velbalanceret og poleret chilener med luksusformat."



Vurderet ved tilbudsprisen 100 v/ 6 fl.
Druerne håndsorteres både under plukningen og ved ankomsten til vineriet. Gæringen foretages med kunstgær ved 24-28 grader, mens der jævnligt  pumpes over, dels for at give vinen mere farve og aromastruktur, dels for at polymerisere de reaktive tanniner, der ellers vil give vinen den for Carmenère klassiske urteagtige duft. Vinen lægges efterfølgende på 70% franske og 30% amerikanske egefade i 12 måneder, hvor der også foretages en malolaktisk gæring.