2012 Bin 707 Cabernet Sauvignon

Australien
South Australia
3/4 ltr.
DKK 2.900,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Duften har toner af sorte oliven, Worchester Sauce, solbær og brombær. Smagen er yderst koncentreret med masser af bær og tætte tanniner i eftersmagen.
Specifikationer
Leverandør
Penfolds
Land
Australien
Område
South Australia
Type/Farve
Rødvin
Årgang
2012
Drue
100% Cabernet Sauvignon
Dyrkning
Traditionel
Flasker pr. Colli
6
Serveringsforslag
Mørkt kød
Vildt
Krydrede retter
Alkohol
14,50%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Karton
Historien om Penfolds er egentlig ikke én, men to historier. Dels historien om vineriet Penfolds, der i dag er et af Australiens største og mest kendte vinerier, dels historien om Grange Hermitage, der revolutionerede både australiernes og europæernes syn på australsk vin.

Penfolds blev grundlagt af Christopher Penfolds i 1844, da han - efter at være emigreret til Australien - startede lægepraksis i Adelaide i Sydaustralien.
Christopher Penfolds var en varm fortaler for vinens helbredende virkning og startede derfor - som mange andre australske læger - en hjemmeproduktion af hedvin, der blev ordineret som medicin i hans praksis. Vinproduktionen voksede sig større end hans lægepraksis og blev til sidst et regulært vineri med fokus på produktionen af brandy og hedvine, der trods det varme klima var yderst populære på det tidspunkt i Australien.

Penfolds-vineriet forblev succesfyldt i familiens eje, og da hjemmemarkedet i 1940'erne og 1950'erne begyndte at efterspørge bordvine frem for hedvine, omlagde man produktionen til den nye trend. Penfolds chief winemaker, Max Schubert, blev sendt på en studietur til Bordeaux, hvor han blev inspireret til at implementere de franske teknikker hos Penfolds.
Dette skulle vise sig at lede til skabelsen af Grange - den mest præmierede rødvin i australsk
vinhistorie.
Men man skulle grueligt meget igennem før den endelige succes: Vinen blev i første omgang latterliggjort af omverden, så ledelsen forbød i 1957 Max at fremstille vinen, der blev anset for useriøs. Der skulle gå hele 10 år, før Grange officielt var tilbage i Penfolds sortiment og blev anerkendt som det mesterværk, det reelt var.

Penfolds er siden vokset betragteligt, og i dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.


Udviklingen af Penfolds Bin-serien startede omtrent på samme tid, som Max blev bedt om at stoppe med Grange.
Bin 707 er den første kommercielle vin på ren Cabernet Sauvignon, som Penfolds har frigivet. Første årgang blev frigivet i 1964, men starten var rimelig omtumlet, og vinen blev i en række årgange slet ikke lavet, fordi avlerne solgte druerne til anden side.
I dag regnes Bin 707 for en af Australiens bedste Cabernet Sauvignon-baserede vine, og på Langtons toneangivende klassifikation af australske vine har den fået karakteren Exceptionel - samme karakter som Grange.
Da Max kom retur fra Bordeaux, ville han egentligt have lavet sin supervin på Cabernet Sauvignon. Eneste grund til, at det ikke blev tilfældet, var, at han ganske enkelt ikke havde nok Cabernet Sauvignon til rådighed ved Penfolds. Den smule, han havde, rakte kun som hjælpedrue til de første årgange af Grange, og kvaliteten var alt for svingende. Max begyndte løbende at besøge vinmarkerne med Cabernet, og i 1960 følte han, at kvaliteten nu var blevet så god, at han udlod at bruge druerne som hjælpedruer og i stedet etablerede en række forsøgscuvéer, som til sidst skulle lede til den først årgang af Bin 707.
Duften har toner af sorte oliven, Worchester Sauce, solbær og brombær. Smagen er yderst koncentreret med masser af bær og tætte tanniner i eftersmagen.  
Gæringen startes på rustfriestål tanke og fuldføres - når gærkulturen er stærk nok - på franske 300 liters egetræsfade. Vinen lagres efterfølgende i 15 måneder på nye egetræsfade af amerikansk egetræ.