2010 Piesporter Goldtröpfchen, 3/4  ltr. Weingut Reinhold Haart Spätlese 1. Lage
Før musen henover billedet for at zoome
Piesporter har gennem de seneste tre årtier været et smertensbarn i Tyskland. Ikke pga. af den generelle kvalitet af terroiret, men fordi enkelte centralkooperativer opkøbte en masse billig most af druer, der var produceret og høstet med det absolut maksimale udbytte. Disse druer blev som regel høstet i det flade bagland og ikke fra parcellerne omkring Piesport by. Ikke desto mindre var de med til at trække, ikke alene Piesporter-navnet, men også hele Tysklands omdømme gennem sølet gennem 1980’erne og 1990´erne, og først nu er vi begyndt at se en stagnation i salget af disse vine.
Denne udvikling kæmpede Theo Haart som ejer af Weingut Reinholt Haart aktivt imod. Han ejede og ejer stadig størstedelen af Piesports bedste vinmarker og laver vin, som står i et direkte modsætningsforhold til vinene fra centralkooperativerne.
I alt ejer og opdyrker Reinhold Haart 8 ha vinmarker, som udelukkende er tilplantet med Riesling. Hans bedste vinmarker er klart Piesporter Goldtropfchen og Wintricher Ohlingsberg, men bare hans basis Riesling Trocken giver et forrygende indtryk af husets formåen.
Reinholt Haart er medlem af den prestigefyldte organisation VDP, og i 2007 blev han kåret som Årets Vinbonde af den toneangivende vinguide Gault Milleau.

Goldtropfchen ligger på sydvendte skråninger med en jordbund dækket af skiffer, hvilket dels giver vinen sin mineralitet, dels holder på varmen, som afgives til druerne og rødderne om natten. Dette øger vinstokkens vækst, hvilket igen – når udbyttet holdes nede – giver vinen en større koncentration. En anden af Goldtropfchens store fordele er, at skovene, som ligger ovenfor vinmarken, sikrer, at der, selv i meget varme og tørre årgange som 2003, er tilstrækkelige mængder vand til rådighed, så vinstokken ikke stresses og lukker ned for fotosyntesen.
Vinifikation
Mosten gæres ud på rustfrie ståltanke ved ca. 16 grader, hvilket forlænger gæringen og øget vinens kompleksitet. Efterfølgende filtreres vinen let og tappes på flaske.
Vis mere
Vis mindre

2010 Piesporter Goldtröpfchen, 3/4 ltr. Weingut Reinhold Haart Spätlese 1. Lage

Varenummer: 1034640910
DKK 320,00
(DKK 256,00 ekskl. moms)
   Ikke på lager. Prøv nærmeste Vinspecialisten-butik.
Varen er pt. udsolgt. Udfyld feltet herunder for at blive underrettet via email når varen igen er på lager.
E-mail:
LeverandørWeingut Reinhold HaartLandTyskland
OmrådeMoselType/FarveHvidvin
Årgang2010Drue100% Riesling
DyrkningTraditionelServeringsforslag Krydrede retter
Alkohol 8,00%Flaskestørrelse3/4 ltr.
Proptype KorkPakningKarton
Flasker pr. Colli6
Smagekommentarer
Smagen er sødmefuld med en intens duft af ananas, fersken, pære og krydderier, tilsat en meget diskret mineralitet. Vinens høje syreindhold er maskeret under dens sødme. Eftersmagen er flere minutter lang med en flot balance og kompleksitet.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk