2009 Grange, 3/4  ltr. Penfolds
Før musen henover billedet for at zoome
Om det er Grange, der har gjort Max Schubert til en legende, eller det er Max Schubert, der har gjort Grange til en legende, er svært at sige!
Sikkert er det dog, at Max næppe havde forestillet sig hvor stor en rolle, Grange skulle komme til at spille i hans liv, da han i 1951 smagte de første eksperimentale årgange fra fad.
Forinden var Max vendt hjem efter en fire måneders rejse i Frankrig, hvor han specielt i Bordeaux havde ladet sig inspirere, og han landede derfor i Sydney med en vision om at lave en vin, der ville kunne udvikle sig i 20 år, og som kunne tåle sammenligning med de bedste Bordeaux-vine, men med australsk karakter/ fingeraftryk.
Idéen må have syntes vanvittig for Penfolds bestyrelse, da man på daværende tidspunkt stort set ikke lavede hverken rød- eller hvidvin i Australien - kun en masse hedvin, hvilket på trods af det varme klima var det eneste, der blev efterspurgt af forbrugerne.
Max havde dog opbygget en del goodwill hos Penfolds bestyrelse - blandt andet fordi han havde opfundet et filter, der kunne stabilisere vin. Dette sparede firmaet for store summer, da det nu kun var en brøkdel af deres vine, som blev returneret til butikkerne...
Tilladelsen blev derfor givet, og Max begyndte fra starten at eksperimentere. Dels i vinmarken, hvor han krævede, at druerne allerede blev høstet ved 11,5 - 12% potential alkohol, dels i vineriet hvor han firedoblede den normale gæringstid til 12 dage, foretog piquage og lagrede forsøgsvist en del af vinen på fem nye 300 liters amerikanske egetræsfade.
Resultatet var Max Schubert selv yderst tilfreds med - desværre som den eneste.
Fornærmelserne skulle komme til at regne ned over Max, der blandt andet blev lykønsket med skabelsen af en tør portvin, som ingen ved deres fulde fem ville hverken købe eller drikke.
En anden tilbød at hjælpe Max af med 12 flasker, hvis han vel og mærke ikke skulle betale for dem, og en tredje mente, at han kunne bruge vinen til at bedøve sin kæreste med.

Grange hobede sig derfor op årgang efter årgang, og i 1957 var Max' goodwill opbrugt, og Penfolds bestyrelse beordrede ham til at indstille produktionen.
Dette var Max dog ikke indstillet på og involverede derfor kælderpersonalet i fremstillingen af det, der skulle blive The Secret Vintages. Produktionen fortsatte i det skjulte, og i 1960 besøgte et af bestyrelsesmedlemmerne vineriet for at se og smage de årgange af Grange, som - med hans viden - var blevet lavet. Vinen havde nu fået lov at udvikle sig i 10 år og smagte ganske enkelt fantastisk. Bestyrelsesmedlemmet vendte derfor tilbage til Penfolds bestyrelse, der igen gav Max tilladelse til at lave Grange, og da Max i 1962 blev bedt om at sende en vin ind til australsk vins svar på Verdensudstillingen, The Australien Wineshow, sendte han Grange 1955.
Vinen fik en suveræn førsteplads og har siden vundet 170 større priser - i dag er både Grange og Max Schubert legender!
Vinifikation
Gæringen startes, dels i rustfrie ståltanke, dels i åbne kar, hvorefter mosten lægges på nye 300 liters amerikanske egetræsfade. Når gæringen er tilendebragt, forbliver vinen på fadene i 18-20 måneder, inden den tappes på flaske.
Vis mere
Vis mindre

2009 Grange, 3/4 ltr. Penfolds

Varenummer: 1047110909
DKK 6.000,00
(DKK 4.800,00 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LeverandørPenfoldsLandAustralien
OmrådeSouth AustraliaType/FarveRødvin
Årgang2009Drue2% Cabernet Sauvignon
98% Syrah
DyrkningTraditionelServeringsforslag Mørkt kød
Oste - kraftige
Vildt
Alkohol 14,50%Flaskestørrelse3/4 ltr.
Proptype KorkPakningKarton
Flasker pr. Colli6
Smagekommentarer
Duften er lidt dyrisk med toner af røget kød, solbær, brombær, jord, sorte trøfler, lakrids og flere forskellige krydderier. Smagen er fyldt med flotte modne tanniner, stor intensitet og fylde, tilsat god syre, der samlet munder ud i en særdeles kompleks eftersmag. Så afgjort en Icon Wine!

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk