Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2877
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

20 års Jubilæum - LUCE

Et for datiden revolutionerende projekt...

Så dagens lys i begyndelsen af 1990’erne. De to mænd bag var på ingen måde Hr. Hvem Som Helst, men blandt nogle af de største vinaktører i verden, nemlig Vittorio Frescobaldi og Robert Mondavi.
Deres drøm var at samle deres fælles passion, men også samtidig deres to forskellige kulturer i én og samme vin – en exceptionel og anderledes vin fra hjertet af Montalcino-området.
Godt hjulpet af de to sønner, Lamberto og Tim, der begge er ønologer, fik de skabt det helt rigtige blend af Sangiovese og Merlot.

Vinen blev kaldt Luce – en hyldest til lyset, som er det grundlæggende element for alt liv. Navnet inspirerede på samme tid til den velkendte eti­ket, der gengiver en af de hellige udsmykninger, der har skinnet i flere århundreder fra sin plads på hovedalteret i Santo Spirito kirken i Firenze.
De to første årgange af Luce, 1993 og 1994, blev begge lanceret i 1997. Lanceringen skabte lige fra starten masser af interesse og omtale, ikke mindst pga. konstellationen og idéforløbet bag vinen. Men det opløb til tvivl og skepsis, man fra starten havde forventet ved det uventede og anderledes samarbejde, blev totalt sat til vægs og erstattet af både anerkendelse af og flotte udmærkelser til de forskellige årgange.

Siden lanceringen af årgang 2004, hvor Mon­davi-imperiet på samme tid blev splittet, har Lamberto Frescobaldi været den eneste winemaker på projektet.

I år fejrer Luce sin 20 års fødselsdag med frigi­velse af 2012-årgangen. Og den har klædt sig på til markeringen af den runde dag! Ekstra guld på etiketten og alle årgangene vist i bunden af flasken i en cirkel for at fejre de første 20 kapitler af denne exceptionelle vin – helt sin egen i forhold til andre store vine…

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk