1982 Chateau Margaux, 1. Cru Classé
Før musen henover billedet for at zoome
Det meget smukke Château Margaux har altid været Bordeauxs stolthed og er derfor ofte blevet brugt til officielle middage for prominente personer. Og vinen herfra er da også en af verdens bedste og helt sikkert sin 1. Cru klassifikation værdig. Da den vinkyndige Thomas Jefferson i 1787 besøgte Bordeaux og smagte Château Margaux, beskrev han den som en af de bedste vine, han nogensinde havde smagt.
Den ultrahøje kvalitet har dog ikke altid eksisteret. Under revolutionen blev ejeren henrettet, og slottet skiftede siden ejer mange gange. Krisen i 1970'erne ramte slottet meget hårdt, og man gik næsten bankerot. Vinens kvalitet led naturligvis under dette, og det var da også kun årgang 1975, der gav et rimeligt resultat. På grund af den temmeligt anstrengte økonomi blev slottet i 1977 solgt til grækeren André Mentzelopoulos, som postede enorme summer i slottet for at rejse det til storhed igen. Man behøvede kun at vente én årgang - 1978 blev en utrolig flot årgang, og siden har man lavet vine, der hører til i den absolutte top af vinverdenen. Desværre døde André Mentzelopoulos kort efter overtagelsen og nåede derfor aldrig helt at se frugten af sit arbejde. I dag er det enken, Corinne Mentzelopoulos, der er ved roret, med kyndig hjælp fra den kendte italienske Agnelli-familie.
Markerne, der er beplantet med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 5% fordelt på Petit Verdot og Cabernet Franc, har en gennemsnitsalder på vinstokkene på 35 år. Man har i øvrigt tilladelse til at benytte 100 ha til vin, men benytter kun de 90 ha.
Resultatet er en vin med overvældende mange dimensioner. Château Margaux er meget hård som ung, men udvikler en ekstrem intens smag af letkrydret solbær med undertoner af vanille og violer. Vinen er meget kraftig, koncentreret og fed, men besidder samtidig en utrolig elegance. I de bedste årgange kan den virke lukket de første 7-8 år, men til gengæld kan den ligge i mindst 30 år.
Virkelig en lækkerbisken, der bør opleves!
Vis mere
Vis mindre

1982 Chateau Margaux, 1. Cru Classé

Varenummer: 1991230982
DKK 10.200,00
(DKK 8.160,00 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LandFrankrigOmrådeBordeaux
UnderområdeMargauxType/FarveRødvin
Årgang1982Drue100% Cabernet Sauvignon
DyrkningTraditionelFlasker pr. Colli12
Serveringsforslag Mørkt kød
Oste - kraftige
Krydrede retter
Foie gras
Bøf (på grillen)
Lagrede oste
Hyggevin
Alkohol 13,00%
Flaskestørrelse3/4 ltr.Proptype Kork
PakningTrækasse
Smagekommentarer
Usandsynlig smuk vin, spækket med skønne solbær, hindbær, bittersød kakao, espresso, vanilje og stenfrugt. Fine, fine tanniner og en himmelsk balance. Dyb, lille, blomme-farve i glasset og med en virkelig fyldig, tæt og fuldfed krop. Stærk og kraftig, men spiller ikke unødigt med musklerne. Kan sagtens holde sig i årevis endnu.
Mest populære
2018 Decore Rose
2018 Decore Rose
DKK 69,00
(DKK 55,20)
2018 Côte des Roses Rose
2018 Côte des Roses Rose
DKK 130,00
(DKK 104,00)
2018 Solensis - Årets Stjernevin 2019
2018 Solensis - Årets Stjernevin 2019
Før DKK 125,00
Fra DKK 79,00
(Fra DKK 63,20)
2018 Chablis Vaudon
2018 Chablis Vaudon
DKK 210,00
(DKK 168,00)
2018 The Prince´s Rosé Malbec
2018 The Prince´s Rosé Malbec
Før DKK 115,00
Fra DKK 90,00
(Fra DKK 72,00)
Deutz Brut Classic, Non Vintage
Deutz Brut Classic, Non Vintage
Før DKK 400,00
Fra DKK 325,00
(Fra DKK 260,00)

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk