Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2805
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Sélection Månedssmagninger 2017

Sélection Månedssmagninger 2017


Første weekend i hver måned (ex. juli) afholdes der Sélection-temasmagninger hos H.J. Hansen Odense og København samt en lang række Vinspecialister over hele landet. Smagningerne, der kun er for medlemmer (max 2 pers. pr. medlemskort), koster 40 kr. pr. deltager. Billetten refunderes ved køb af varer for min. 100 kr. samme dag.

Der smages 5-7 vine til hver månedsmagning. Den enkelte butik udvælger selv vine til hvert tema, og udvalget vil derfor variere fra butik til butik. Kontakt evt. din lokale Vinspecialist for oplysning om valg af vine.

Se de enkelte butikkers smagetider her
Smagningerne foregår første lørdag hver måned hos:
  • H.J. Hansen Vin i Odense: kl. 10.30-12.00 og kl. 13.00-14.30
  • H.J. Hansen Vin på Østbanegade 3 i København Ø: 10.30 - 13.00

Smagningerne foregår første lørdag hver måned i følgende Vinspecialist-butikker:
  • Bogense: Kl. 13.00 - Kræver tilmelding senest fredag kl. 18.00 dagen før smagningen. Næste Sélection smagning er d. 8. april.
  • Sønderborg: Kl. 12.30-14.00
  • Varde: Kl. 14.00-15.00 - TILMELDING NØDVENDIG
  • Århus/Viborgvej: Kl. 11.00-13.00

NB:
  • Assens: Første fredag hver måned kl. 14.00 - 18.00
  • Fredericia: Anden onsdag hver måned kl. 18.00 - 20.00
  • Hobro: Første torsdag hver måned kl. 17.30-19.00
  • Kjellerup: Første torsdag hver måned kl. 19.00-21.00
  • Kolding Midtby: Anden torsdag hver måned kl. 18.00-20.00
  • Middelfart: Første fredag hver måned kl. 18.00 - 20.00
  • Randers: Første torsdag hver måned kl. 16.30 - 19.00.
  • Silkeborg: Første torsdag hver måned kl. 18.00
  • Skive: INGEN FAST DAG - KONTAKT BUTIKKEN
  • Thisted: Anden torsdag hver måned kl. 17.00-19.00
  • Aars: Første torsdag hver måned kl. 18.30 - 21.00

    NB: Points kan IKKE efterregistreres!

Januar / Vinhandlerens bedste bud

Januar er den store udsalgsmåned. Vi hiver de skarpeste tilbud ned fra hylderne.


Februar / Kender du druen?

Xarel-Lo, Mencia, Cariñena, Albarino, Corvinone, Mataro, Vermentino, Sagrantino og Viognier. Blot for at nævne nogle få.
Der findes et utal af druesorter, faktisk omkring 1300 forskellige. De fleste kender de gængse varianter som: Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot, Riesling osv.
Til denne lejlighed finder vi en række spændende vine frem, hvor de mere ukendte druesorter indgår. Her er nye dufte og smage, som helt sikkert vil overraske.


Marts / Eviva España

’Jeg elsker dans og go' musik, Eviva España’. Sådan synger Birthe Kjær, men vi elsker faktisk også Spanien og dets skønne vine. I dag udgør de ca. 15% af det
samlede vinsalg i Danmark. Det store vinland skyder i disse år med skarpt, både når det drejer sig om gode køb og de absolutte topvine.
Vi skal smage på både ’best buys’ samt eksklusive vine fra topproducenter

April / Pinot Noir

Mange forbrugere mener, sikkert på grund af den ofte lyse farve, at Pinot Noir er tyndbenede og spinkle vine. Det er vi bestemt ikke enige i!
I stedet kalder Pinot Noir på beskrivelser som let, elegant, frugtig og feminin. Faktisk er flere af vores oversøiske Pinot Noir meget mørke i farven.
Referencerammen for Pinot Noir er altid Bourgogne, men selv om vinene fra Bourgogne er unikke, så er de også dyre. Heldigvis producerer lande som USA,
Chile, New Zealand og Tyskland også fremragende vine på Pinot Noir. Vi skal smage på forskellige stilarter af druen.

Maj / Tyskland

Det er tid til at tage et nærmere blik på vinene fra vores nabo i syd. Efter i en årrække at have været lidt overset på den europæiske vinscene, så har de tyske vine fået sine renæssance. Imaget som leverandør
af billige og sukkersøde vine er ændret til, at de stringente, rene og mineralske vine, og er fast inventar på alverdens stjernerestauranter. Klassiske distrikter som Pfalz, Mosel, Rheingau, Franken, Nahe m.fl. byder på
vine af både regionale og internationale druesorter. Riesling er den store stjerne, men du kender helt sikkert mange af sorterne, blot under andre navne: Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc)
og Grauburgunder (Pinot Gris). Dertil de mere lokale sorter som Silvaner og Müller-Thurgau. Få et nyt blik på forrygende tyske vine. Efter denne smagning er du også blevet omvendt!

Juni / Mousserende vine

Vi drikker ganske enkelt for lidt mousserende vin! Oftest bliver de boblende vine åbnet ved festlige lejligheder som runde fødselsdage, bryllupper og ikke mindst til Nytår.
Men intet er skønnere end liflige og berusende perler. Både før, under og efter måltidet. Ud over de klassiske retter med fisk og skaldyr, så matcher de tørre perlende vine
også tapas, lyst kød og grøntsagsretter. Samtidig kan de søde varianter bruges som både aperitif, desserter eller blot som et glas.
Mulighederne er utallige. Vi skal smage en række forskellige typer, varierende fra sødmefulde til de knastørre.

Juli / Sommerferie!


August / Grill- og terrassevine

Det er i denne ofte skønne sommermåned, at grillen næsten ikke når at køle ned. Vi smager på vine, som passer til både grillmaden eller som et glas på terrassen en lun sommeraften.
Let svalede rødvine, kolde rosé- og hvidvine med og uden bobler, sødmefulde og krydrede rødvine osv. osv. Mange vine kommer i spil på dette tidspunkt af året, hvor
kødet får både røg og krydderier, og hvor sommersalaterne har kronede dage.
Til smagningen får du samtidig et par spændende grill-opskrifter kreeret kun til Vinklubben Sélection af Mads Søndergård fra Kokkelandsholdet.

September / Italienske vine, der starter med ”B”

Barolo, Barbaresco, Brunello di Montalcino, Bardolino, Barbera, Brachetto, Bolgheri, Bianco, osv.
Oprindeligt kendes de første tre vine som ”Italians Killer B’s”, men vi har udvidet begrebet med endnu flere B’er,
som skal vise den store diversitet, som findes blandt Italiens mange vinregioner og -typer. Italien har ganske enkelt det hele!

Oktober / Hedvine (vine mellem 15% – 22%)

Bedste kendte hedvin er portvinen, men der findes et utal af hedvine fra alverdens lande. Både til den tørre og søde side. Nogle egner sig f.eks. til aperitif, oste eller tapas, nogle til søde desserter.
Vi vil forsøge at komme rundt i både forskellige lande og varianter. De fleste hedvine produceres ved, at der tilsættes stærk spiritus til den gærende most.
Herved stoppes gæringen. Vinene kan, afhængigt at tidspunktet for tilsætningen af sprit, være enten søde eller tørre.

November / Syrah - Shiraz

Kært barn har mange navne. Vi smager på vine produceret helt eller primært på Syrah- / Shirazdruen. Det kan være vine fra det nordlige Rhône, Spanien, Australien, Sydafrika, Chile osv.
Historien går på, at druen oprindeligt kommer fra byen Shiraz i Iran, og herefter bragt til Europa med korsridderne. De kolde genetiske facts viser dog, at druen er
en krydsning af to sorter fra Rhône. Vinene kan have noter af mint, røg, brombær, chokolade, peber, lakrids og ovenikøbet røget kød! Vi tester om det holder stik.

December / Jule- og nytårsvine

Kom forbi og smag på udvalgte jule- og nytårsvine. Dette er tidspunktet på året, hvor vi virkelig gør os umage med at finde de helt rigtige vine, når familie og venner skal samles til først den tunge og bastante julemad,
dernæst til nytårsaftens gourmetmenu.

Menu til vinklub

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk