Sydafrika

Med en glorværdig fortid, hvor sydafrikansk vin rangerede på niveau med de ypperste i verden, er det paradoksalt, at landets vinindustri i dag virker så jomfruelig, ny og famlende. Vinmarkerne er blandt de smukkest beliggende i verden. Landskabet minder om et mix af de frodige Russian River dale i Californien og de endeløse græsklædte og bløde bakker i det sydlige Californien, på New Zealand og i Australien.
Vinden er fjenden. Det kolde hav sender ekstremt stærke vindstød ind over land. Det ene øjeblik føles det vindstille – i næste øjeblik blæser det med 40 sekundmeter – og derefter bliver det igen helt stille.
Indtil for bare 25 år siden var hele landet groft sagt nærmest et stort kooperativ, der lavede vandede og urent smagende vin uden chance for at gøre sig på eksportmarkedet, som jo heller ikke var tilgængeligt grundet landets politiske situation. Regeringen var for sløv til at se mulighederne, og først fra begyndelsen af 1990’erne kom der skred i tingene. ”Oprørske” vinbønder, som havde smuglet virusfri kloner af Chardonnay og Cabernet Sauvignon ind i landet, fik myndighedernes øjne op for, at noget måtte gøres, hvis man ville skabe et eksportmarked.
Når vi i dag taler vin fra Sydafrika, er det Stellenbosch, der har langt de fleste kvalitetsvinproducenter, men måske pga. de senere års klimaudvikling med højere temperaturer og mindre vand i undergrunden er Walker Bay og Somerset ved at markere sig via et fugtigere og køligere klima, end det efterhånden brandvarme Stellenbosch.