Første weekend i hver måned (ex. juli) afholdes der Sélection-temasmagninger hos H.J. Hansen Odense og København samt en lang række Vinspecialister over hele landet. Smagningerne, der kun er for medlemmer (max 2 pers. pr. medlemskort), koster 40 kr. pr. deltager. Billetten refunderes ved køb af varer for min. 100 kr. samme dag.
Se de enkelte butikkers smagetider her.
Januar: Vinhandlerens bedste bud
Januar er traditionelt den store udsalgsmåned – men det kan ofte være svært at skelne mellem gode og dårlige køb.
Vi præsenterer en perlerække af vine i forskellige prisniveau, som vi ikke tøver med at kalde rene vinkup – vine, hvor kvaliteten langt overstråler prisen!
Februar: Cahors – genopdagelse af det ”nye” gamle vinområde
I tidligere tider brugt som forstærker i de tyndere franske rødvine, derefter sin egen glorværdige periode, efterfulgt af mange år i glemslen, inden området nu igen på vej stærkt tilbage.
Vi skal smage både de klassiske og de lidt mere moderne vine fra området – og lidt royale når vi også at blive denne dag!
Marts: Pinot Noir verden rundt
Den kendte Bourgogne-drue går efterhånden sin sejrsgang i mange af de køligere vinområder over hele verden.
Pinot Noir er en drue, der stiller uhyrlige krav til klima, jordbundsforhold og produktion, men er kravene tilfredsstillende, honoreres man i den grad også.
April: Sydamerika
Vinproduktionen har her udviklet sig over al forventning de sidste 10 år.
Vi skal smage vine fra områdets nøgleproducenter og foregangsmænd som Viña Errazuriz og Valentin Bianchi –og dermed forhåbentligt også få afklaret, hvorfor mange sydamerikanske vine ofte vinder de internationale smagninger foran f.eks. mange velrenommerede og klassificerede franske vine.
Maj: Giro d’Italia
Vi cykler fra nord til syd gennem Støvlelandets meget alsidige vinområder, hvor vi skal gøre holdt og smage på en bred palet af landets spændende vine, lige fra de klassiske stilrene vine i nord til de varmblodige, fyrige vine i syd.
Juli: Vi holder sommerferie.
Juni: Tour de France
Frankrig er tilbage!
Lad os med det samme få slået fast, at de franske vinområder tordner tilbage på hitlisterne efter en lang periode i glemsel. Ikke mindst navne som Bernard Magrez, Gérard Bertrand og Clos du Caillou har været med til at føre landet tilbage på det rette vinspor.
Vi pumper cyklerne og kører rundt til en alsidig række af dygtige producenter!
August: Vualta a España
På det sidste af årets tre store cykelløb kører vi en fantastisk tur rundt i de spanske vinområder.
Spanien er kendt for sine to meget forskellige stilarter – den gode, klassiske, fadprægede stil og den modernistiske, frugtorienterede stil.
Vi skal på en kontrasternes tur fra nord til syd!
September: USA
Betegnelsen ”Mulighedernes Land” gælder også i vinens verden, og siden Thomas Jefferson forgæves prøvede at sætte system i vindyrkningen, er der sket en gevaldig udvikling, så USA i dag markerer sig stærkt på den internationale vinscene.
Vi skal denne dag smage hvorfor, både ved at smage vine på de klassiske franske druesorter og på Californiens helt egen nationaldrue.
Oktober: Jagtvine fra hele Verden
Der er nu noget specielt over vildt - både for den, der nedlægger det, og for den, der skal nyde en ret tilberedt over temaet.
De ofte kraftige retter kræver dog sit modspil, og vi præsenterer her vores egne favoritter fra hele verden, lige fra Rhône til Chile, fra de klassiske til de oversøiske vine.
November: Down Under
Med klædelig beskedenhed kan vi kalde os den største danske importør af kvalitets-/kultvine fra Australien.
Vi følger hele tiden den positive udvikling tæt og vil til denne smagning præsentere et udpluk af øjeblikkets mange store vinoplevelser fra landet “Down Under”.
December: Optakt til Julen
Når julefreden sænker sig, og det er tid at sætte sig ved det veldækkede julebord, finder de fleste en helt speciel flaske frem.
Vi præsenterer her de vine – et udvalg af både søde og røde - vi synes er helt perfekte til det danske julebord.