Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2335
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Resultatorienteret og nytænkende erhvervssælger - Sjælland

Resultatorienteret og nytænkende?
- Så gi’r vi dig gerne både udfordringer og modspil som erhvervssælger i Danmarks bedste vinfirma!


Grundet stærk ekspansion i vores B-2-B-sektor søger vi en målrettet og kundeorienteret sælger, der med base fra vores afdeling på Østerbro i København, kan opdyrke og bearbejde potentielle og nuværende erhvervskunder.

Du er:
* Sælger med stort “S”, hvilket kan dokumenteres via tidligere opnåede salgsresultater
* Handlekraftig og sprængfyldt med energi, som du forstår at kanalisere over i en målrettet og resultatskabende arbejdsprofil
* Aktivt lyttende med kreativ tankegang - den der ser mulighederne frem for begrænsningerne
* Engageret og “brænder” efter at sælge kvalitetsprodukter, bl.a. via din store viden indenfor vinområdet

Vi tilbyder:
* Et spændende og udfordrende job i et velfungerende og uformelt team, hvor kun du selv sætter grænser for daglige udfordringer og personlig udvikling
* God fast løn, attraktiv bonusordning, fri bil og telefon

Indfaldsvinklerne til jobbet kan være mange, men vi forestiller os, at du i dag er sælger, gerne i samme branche, med både evner og behov for at komme videre - at skabe nye og større resultater.
Tiltrædelse hurtigst muligt, for vi har vanvittigt travlt og derfor hårdt brug for dig - kan du overbevise os om, at du er den rigtige, venter vi dog gerne.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervs salgschef for Sjælland, Morten Bay, på 22902293.
Din ansøgning, der naturligvis vil blive behandlet fortroligt, skal sendes med CV og øvrige relevante papirer til mob@hjhansen.dk , alternativt H.J.Hansen Vin A/S, Østbanegade 3, 2100 København Ø. Att: Salgschef Morten Bay, mrk. “Sælger”.
Ansøgningsfrist 1. maj 2013.


H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk