De Lisio er med Tony de Lisio som winemaker og ejer et eksempel på den nye bølge af vingårde, der i øjeblikket skyder op i South Australia, hvor winemakere med erfaring fra mange forskellige vinhuse udlever deres lyst til at starte selvstændigt.
Samme udvikling så vi i øvrigt i Californien i starten af halvfemserne. Og det er ofte her i denne kategori, man ser de allermest spændende vine - og til yderst fornuftige priser, sammenholdt med kvaliteten.
Hvor vinene fra McLaren Vale-området mange gange kan virke tunge og bastante, er De Lisios vine elegante, komplekse og mineralske.
Køb nu, før manden får “Clarendon Hills-nykker” og sætter priserne efter Parkers pointgivning, der i øjeblikket ligger på 95-96 point på de seneste årgange.