New Zealand

Betragtes New Zealand ud fra den vinmæssige vinkel, ligner landets udvikling på mange måder nabolandet Australiens, hvor man tidligere også kun havde en stor produktion af ligegyldige og karakterløse hedvine, som kun hjemmemarkedet viste interesse for.
Som i Australien ændrede efterspørgslen på det new zealandske hjemmemarked sig også hen ad vejen, hvilket producenterne forsøgte at tilpasse sig ved en omstilling af produkttyperne, så den totale produktion af bordvin i perioden 1960 til 1980 steg fra 4 millioner til 60 millioner liter.
Det eneste, der ikke ændrede sig, var desværre kvaliteten af vinen, der stadig var i en miserabel tilstand, og da hjemmemarkedet ikke kunne aftage de store mængder alene, og udlandet ikke var interesseret, endte man med en overproduktion af dimensioner. Regeringen trådte ind og lagde store dele af vinmarkerne brak for at stoppe masseproduktionen.
Dette indgreb, kombineret med at flere producenter begyndte at interessere sig mere for kvantitet end kvalitet, var med til at højne kvaliteten, og endeligt fik de oversøiske markeder øjnene op for de new zealandske vine.
I dag erkender de professionelle blankt, at mange af vinene, der er lavet på klassiske franske druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Noir, hører til blandt verdenseliten. Geografisk kan man opdele New Zealand i North Island med områder som Auckland, Gisborne og Hawkes Bay, og South Island, hvor det meget anerkendte vindistrikt Marlborough, der i dag regnes for et af de fineste i verden til produktion af hvidvine, bl.a. ligger.