Canada er i dag verdens største producent af icewine, selv om vi stadig kun taler om meget begrænsede mængder. Langt den største del af landets icewines kommer fra Niagara Peninsula i Ontario, der står for ikke mindre end 80% af den samlede vinproduktion i hele Canada.
Der findes cirka 40 vinerier i Niagara Peninsula, som dækker kyststrækningen på den sydlige del af Lake Ontario overfor Toronto og langs den amerikanske grænse ved Niagara Falls.
Men – nye investeringer betyder, at der løbende bygges nye vinerier og plantes nye vinmarker. Siden lanceringen af de første icewines har efterspørgslen nemlig været enorm, og med de stærkt stigende priser har det været et stærkt incitament for mange for at gå i gang med en produktion.