Ashbrook Estate
Devitt-familien købte Ashbrook-ejendommen i 1975. Familien blev først forelsket i de billedskønne omgivelser, og da de efterfølgende så, at jorden hovedsagligt bestod af grus - den perfekte
jordbund til det mediterrianske klima - var de solgt, og det var ejendommen i øvrigt også.
Den første årgang blev lavet i 1979, og i dag dyrkes de
næsten 17 ha vinmarker med et minimum af sprøjtemidler, så vinene kan skabes i så stor en samhørighed med naturen som overhovedet muligt.
Det er de klassiske Bordeaux-sorter Sémillon, Savignon Blanc og Cabernet Sauvignon, som dominerer vinmarkerne, og husets vine tager da også karakter af det berømte franske vindistrikt, dog med et klima som Bordeaux-kunder kun kender til fra de absolutte topår.
At vi ikke er de eneste, som har fået øje på denne lille vingårds fortræffelige vine, understreges af, at den australske vinguru James Halliday ofte nævner Ashbrooks vine som blandt de 100 bedste i Australien.