Saint-Émilion

Hvis man skulle udnævne et vindistrikt i Frankrig som danskernes foretrukne, måtte det blive Saint-Émilion, opkaldt efter byen Saint-Émilion.
Området, der blev grundlagt i det 8. århundrede af munken Emilianus, har gennem tiderne været et religiøst centrum på pilgrimmenes vej til Santiago de Compostella i det nordlige Spanien.
Der laves i Saint-Émilion vine svingende fra jævn kvalitet til det absolut ypperste, man kan opnå i moderne vinfremstilling. Og det er ikke kun Château Ausone og Cheval-Blanc, der som i gamle tider tegner sig for toppen.

Gennem 1990’erne er dukket flere vine op under fællesbetegnelsen »Vins de Garage«, hvilket dækker over vine lavet i mikroskopiske kvantiteter i entusiastiske producenters ofte begrænsede lokaliteter. Eksempelvis Monbousquet, Pavie og det nye kultnavn La Confession. Saint-Émilion deles i Les Côtes (skråningerne) og Les Graves (det grusede sandstensplateau), og forskellen på vinene er slående.
Vin høstet fra Les Côtes besidder en ekstraordinær rig og kølig bouquet, som dannes af den kalkholdige jord. Udover at bidrage til duften ændrer kalken også vinens pH værdi, så den bliver blød med en behagelig fyldig karakter. Uden tvivl en af årsagerne til vores forkærlighed for vine fra Saint-Émilion.

Gennem 1990’erne er dukket flere vine op under fællesbetegnelsen »Vins de Garage«, hvilket dækker over vine lavet i mikroskopiske kvantiteter i entusiastiske producenters ofte begrænsede lokaliteter.
Eksempelvis Monbousquet, Pavie og det nye kultnavn La Confession. Saint-Émilion deles i Les Côtes (skråningerne) og Les Graves (det grusede sandstensplateau), og forskellen på vinene er slående. Vin høstet fra Les Côtes besidder en ekstraordinær rig og kølig bouquet, som dannes af den kalkholdige jord. Udover at bidrage til duften ændrer kalken også vinens pH værdi, så den bliver blød med en behagelig fyldig karakter. Uden tvivl en af årsagerne til vores forkærlighed for vine fra Saint-Émilion.

Klassifikation

Saint-Émilion har ganske som Médoc en klassifikation af de bedste vine. En stor fordel ved og årsagen til den store forbrugermæssige succes for Saint-Émilions klassifikation i forhold til Médocs er helt klart, at den ikke er statisk men ændres løbende.
Klassifikationen blev første gang lavet i 1855, men fornys hvert tiende år, hvilket betyder, at ingen kan hvile på laurbærrene, men må konstant følge med for at opnå placering og dermed de bedste salgspriser.
I klassifikationen befinder sig p.t. 68 slotte, hvoraf 55 er Grands Crus Classés, mens 13 må kalde sig Premier Grand Cru Classé. Som toppen af kransekagen er Château Ausone og Château Cheval-Blanc placeret i en ekstraordinær klasse, kaldet Premiers Grands Crus Classés A.
Som et lille kuriosum kan nævnes, at andre slotte længere ned i klassifikationssystemet rates højere eller på højde med disse af vinguruen Robert Parker, som i dag har betydeligt mere magt end det etablerede klassifikations-system. Disse vine opnår endvidere væsentligt højere priser end de to klasse A vine!

Satellit kommunerne

Nord og nordøst for Saint-Émilion ligger de fire små kommuner Lussac, Montagne, Puisseguin og Saint-Georges, der alle med fuld ret kan føje Saint-Émilion til deres navn.
Vinene er stilmæssigt forskellige, da de lokale jordbunds- og klimaforhold giver god variation i de enkelte vine. Montagne og Puisseguin regnes for at være de bedste af »satellitterne« – og det er også disse to kommuner, som fremstiller de længstlevende vine.
Mange af slottene fremstiller flotte vine, men da kommunerne ikke har et iøjnefaldende Cru Classé-slot, har man aldrig kunne markedsføre sig som i Saint-Émilion eller Médoc. De fleste avlere lægger hovedvægten på Merlotdruen og skaber smidige vine, der kan nydes allerede 2-3 år efter høsten. Specielt gode, solrige år får det bedste frem i vinene. Saint-Estèphe