Antal varer der matcher den nuværende søgning:
2347
Før musen henover billedet for at zoome
|
Leverandør
|
Bodegas Bleda S.L.
|
|
Serveringsforslag
|
Skaldyr Fisk - lys
|
|
Lagringspotentiale
|
1 - 2 år
|
|
Flaskestørrelse
|
3/4 ltr.( 68 - 80 cl)
|
2011 Castillo de Jumilla White, 3/4 ltr. Bodegas Bleda
DKK 50,00
(DKK 40,00 ekskl. moms)
Bodegas Bleda ligger i det relativt ukendte Jumilla-distrikt, som i gamle dage var kendt for at producere tunge alkoholrige vine, der blev brugt til sammenstik i de lidt lettere vine fra såvel Spanien som Frankrig. Gennemsnitsudbyttet var mellem 15 -18 hl pr. ha, hvilket i længden viste sig at være urentabelt, og da markedet for de dengang meget tunge og alkoholrige vine var i tilbagegang, så man sig nødsaget til at lægge stilen om. Dette medførte bl.a., at man udover distriktets traditionelle drue, Monastrell, tilplantede arealer med de klassiske franske druesorter, Cabernet Sauvignon og Merlot. Resultatet, som vi ser i dag, er meget overbevisende, og det skulle ikke undre, om vi kommer til at se en udvikling i distriktet, der kan sammenlignes med den tilsvarende i kultdistriktet Priorato.
Bodegas Bleda har 230 hektar vinmarker, der hovedsageligt er beplantet med Monastrell. Undergrunden, der er meget typisk for distriktet, består hovedsageligt af ler og mørke kalksten, hvilket er med til at holde på den meget begrænsede mængde af regn, som falder hvert år. Vinene bliver stort set dyrket organisk - det tørre klima gør det praktisk talt overflødigt at sprøjte, da markerne kun i meget ringe grad er udsat for angreb af svampe m.m. Distriktet var faktisk et af de få områder, der undgik vinlusens hærgen i slutningen af det 19. århundrede. Alle druer håndhøstes og sorteres grundigt, inden de føres til vineriet.
Smagekommentarer
Lys farve med let grønligt skær. Duften er fyldt med frisk frugt. Smagen er velstruktureret og sprød med en vedvarende eftersmag af frisk frugt.
Vinifikation
Druerne høstes i begyndelsen af september, hvorefter de gennemgår ståltanksgæring i 20 dage ved 17 grader.
|