Antal varer der matcher den nuværende søgning: 1957
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.
  •   
2008 Max Reserva Shiraz, 3/4  ltr. Vina Errazuriz S.A.
Før musen henover billedet for at zoome
Land
Chile
Område
Aconcagua Valley
Leverandør
Vina Errazuriz S.A.
Type/Farve
Rødvin
Serveringsforslag
Krydrede retter
Mørkt kød
Oste - milde
100% Syrah
Årgang
2008
Lagringspotentiale
5 - 8 år
Proptype
Kork
Dyrkning
Traditionel
Alkohol
14,50%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.( 68 - 80 cl)
Pakning
Karton
Flasker pr. Colli
6

2008 Max Reserva Shiraz, 3/4 ltr. Vina Errazuriz S.A.

Varenummer: 1050400908
DKK 125,00
(DKK 100,00 ekskl. moms)
   På lager
Antal
Viña Errazuriz blev grundlagt i 1870 af Don Maximiano, da denne købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen. Hårdt arbejde, store visioner, løbende investeringer og sund fornuft har resulteret i, hvad man uden at rødme kan betegne som en verdensklassemark.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 ha vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz' øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Firmaets mål er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

Chiles meget favorable geografiske og klimatiske forhold giver nærmest producenterne optimale forhold for økologisk vindyrkning. Bl.a. gør naturens indretning i Chile, at man ikke har de samme behov for at gribe ind mod skadedyr o.lign. som eksempelvis i Europa.

Dette har man meget fokus på hos Errazuriz, og huset har derfor gennem den sidste årrække produceret "økologiske" druer. Det vil sige, at der hverken sprøjtes på markerne eller gødes med andet end naturlig gødning i meget begrænsede mængder. Men da huset ikke er certificeret officielt, må vi nøjes med at skrive økologisk i citationstegn...
Smagekommentarer
Frugtkoncentreret, kompleks duft og smag af solbær, peber, blomme, læder og røget træ, der afrundes smukt af undertoner af lakrids, chokolade og bløde tanniner.
Vinifikation
Druerne håndplukkes og pakkes i små kasser, hvorefter de køres til vineriet til en yderligere sortering, inden gæringen igangsættes på rustfrie ståltanke. Vinen lagres 12 måneder på 48% nye fade, 52% fransk eg og 48% amerikansk.
recommend
25-05-2011
4 STJERNER af Mads Jordansen på www.winelab.dk
12-02-2011
ANBEFALET af Søren Frank i Berlingske Tidende
H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk