Antal varer der matcher den nuværende søgning: 1957
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.
  •   
2008 Chateauneuf-du-Pape, 3/4  ltr. Delas Freres Haute Pierre
Før musen henover billedet for at zoome
Land
Frankrig
Område
Rhône
Underområde
Châteauneuf-du-Pape
Leverandør
Delas Freres
Type/Farve
Rødvin
Serveringsforslag
Krydrede retter
Mørkt kød
Vildt
10% Syrah
90% Grenache Noir
Årgang
2008
Lagringspotentiale
5 - 10 år
Proptype
Kork
Dyrkning
Traditionel
Alkohol
14,50%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.( 68 - 80 cl)
Pakning
Karton
Flasker pr. Colli
6

2008 Chateauneuf-du-Pape, 3/4 ltr. Delas Freres Haute Pierre

Varenummer: 1049800908
DKK 295,00
(DKK 236,00 ekskl. moms)
   På lager
Antal
Rhône er Frankrigs «Best Buy« vinområde nr. 1. Områdets meget seriøse vinproducenter har ikke gennemført de samme høje prisstigninger som deres kolleger i Bourgogne og Bordeaux. Samtidig har Rhône et stabilt klima, der mere end sjældent giver problemer med udvandede vine p.g.a. regn under høsten.

Delas Frères, grundlagt i 1835, blev i 1977 overtaget af det anerkendte Champagnehus, Champagne Deutz. Med en god kapitalindsprøjtning har vinhuset i løbet af en årrække bl.a. fornyet al vinifikationsudstyret, så huset i dag fremstår som et af de mest moderne vinerier i Rhônedalen. Endvidere er husets kapacitet udvidet for at kunne imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel, hvilket også har bevirket, at på trods af husets mange besiddelser af vinmarker i nogle af Rhônedalens mest berømte kommuner, opkøber man nu også en vis mængde druer fra de mest kvalitetsbevidste vinavlere i området.

I dag regnes huset blandt Rhônes top 10 producenter,- ikke mindst på grund af firmaets superdygtige winemaker, Jacques Grange, der om nogen har fået skrevet vinhuset ind i stjernernes vinbog!

Af alle vine, lavet i den sydlige del af Rhône, hører Châteauneuf-du-Pape's vine blandt de absolut mest kraftfulde, urteduftende, eksotiske og sødmefulde. Markerne er helt dækket med sten, som har evnen til at suge sommervarmen til sig i løbet af dagen, hvorefter de kan afgive varmen til planterne igen om aftenen. Områdets 3000 hektar marker spreder sig ud mellem Avignon og Orange. Hoveddruen hos næsten alle producenter er Grenache, som giver vinen blødhed og alkohol. Mourvèdre og Syrah bruges ofte til at give vinen farve, krop og fasthed, mens Cinsault giver friskhed, og Clairette sørger for varme og finesse.

Druerne til Haute Pierre hentes fra den gamle del af Châteauneuf-du-Pape-distriktet, hvor jordbunden består af rødt ler og knytnævestore sten. Husets vinproduktionen ligger på ca. 15.000 flasker om året, og der høstes med et maksimalt udbytte på 35 hl. pr. ha.
Smagekommentarer
Dyb, rød farve. Duften er fyldt med lakrids, brombær og lokale krydderier som rosmarin og timian. Som ung er smagen meget intens med fede tanniner. Med alderen udvikler vinen en flot harmoni, og fedmen vil langsomt smelte sammen med syren til en elegant enhed.
Vinifikation
Druerne håndplukkes og presses nænsomt. Efter 10 dages gæring i betonbeholdere, foretages en udblødning i 8-10 dage, hvorved der tages et optimalt udtræk af tanniner, aroma og farvestoffer. Andengæringen foretages ligeledes i betonbeholdere, og vinen lægges på træfade i 14 måneder. Efter let filtrering aftappes vinen på flaske.
recommend
01-02-2011
93 POINTS i Wine & Spirits
H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk